Refusionspolitik
Returnering og fortrydelsespolitik
Hos JENSENplus ønsker vi, at du bliver glad for dit køb. Hvis du fortryder, hjælper vi dig gerne med at returnere din vare.
Denne politik gælder for privatkunders køb i vores webshop. Ved erhvervskøb gælder fortrydelsesretten ikke, medmindre andet er aftalt skriftligt.
14 dages fortrydelsesret
Du har 14 dage til at fortryde dit køb uden at oplyse en grund. Fristen regnes fra den dag, du eller en person, du har udpeget, modtager varen. Hvis flere varer fra samme ordre leveres separat, regnes fristen fra modtagelsen af den sidste vare.
Du skal inden fristens udløb give os en tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet. Send din besked til kontakt@jensenplus.dk gerne med dit navn, ordrenummer og oplysninger om de varer, du ønsker at returnere.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at undlade at afhente pakken eller nægte at modtage den.
Sådan returnerer du
Når du har meddelt os, at du fortryder købet, skal du sende eller aflevere varen retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter din meddelelse.
Returnering skal ske til:
JENSENplus
Tunøvej 9
8940 Randers SV
Vedlæg gerne dit ordrenummer, så vi hurtigt kan finde dit køb. Pak varen forsvarligt ind, i original indpakning og gem dokumentation for afsendelsen.
Du betaler selv omkostningerne for returneringen.
Returnering af møbler og større varer
Møbler og andre større varer kan kræve særlig transport, hvis de ikke kan returneres med almindelig post. Kontakt os gerne for vejledning om en egnet returløsning.
Varens stand og emballage
Du må undersøge varen på samme måde, som du normalt ville kunne i en fysisk butik, for at vurdere dens art, egenskaber og funktion.
Hvis varen er håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for denne undersøgelse, hæfter du for en eventuel værdiforringelse. Det kan medføre et fradrag i tilbagebetalingen, som fastsættes ud fra varens konkrete værdiforringelse.
Original emballage er et krav, for at bruge fortrydelsesretten. Manglende eller beskadiget emballage kan i konkrete tilfælde påvirke varens værdi. Medsend tilbehør og øvrige dele, der fulgte med varen.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder hele købet, tilbagebetaler vi købesummen ekskl. leveringsomkostninger.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen retur eller dokumentation for, at den er sendt retur, alt efter hvad der sker først.
Vi bruger samme betalingsmiddel som ved købet, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vi opkræver ikke gebyr for tilbagebetalingen. En eventuel værdiforringelse fratrækkes beløbet.
Specialfremstillede varer
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, eksempelvis møbler fremstillet efter individuelle specialmål.
Udsalgsvarer, udstillingsmodeller og brugte varer
Fortrydelsesretten gælder også ved onlinekøb af udsalgsvarer, udstillingsmodeller og brugte varer. Ved vurdering af en eventuel værdiforringelse tager vi udgangspunkt i den stand, varen havde, da du modtog den.
Ombytning
Ønsker du en anden vare, kan du returnere dit køb efter reglerne ovenfor og foretage en ny bestilling. Kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp til at finde den rette vare.
Fejl, mangler og transportskader
Som privatkunde har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten gælder mangler ved varen og er uafhængig af fortrydelsesretten.
Hvis din vare er beskadiget, har en fejl, eller du har modtaget en forkert vare, skal du kontakte os på kontakt@jensenplus.dk. Send gerne ordrenummer, en beskrivelse af problemet og billeder.
Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen. En reklamation inden for 2 måneder efter opdagelsen er altid rettidig. Du skal give besked om synlige transportskader indenfor 24 timer efter motagelsen, så vi kan hjælpe dig.