Mater

mater design

Mater – skandinavisk minimalisme med karakter og personlighed

I 2006 grundlagde Henrik Marstrand det succesfulde designbrand Mater. Virksomheden skaber eksklusive møbler og belysning med udgangspunkt i skandinaviske minimalisme, hvilket tydeligt kommer til udtryk i virksomhedens flotte sortiment. Navnet ”Mater” betyder ”moder” på latin, og det er bestemt ikke tilfældigt, at Henrik Marstrand i sin tid valgte netop det navn til sin virksomhed. Vores klode står overfor en stor udfordring hvad angår miljøet og global opvarmning, og Mater ønsker at gøre sin del for at undgå at påvirke ”moder jord” i en negativ retning. Navnet Mater er derfor den daglige påmindelse om at udføre et stykke arbejde på en etisk og bæredygtig måde.
Maters grundidé er at ændre måden, hvorpå mennesker opfatter og oplever møbler og belysning ved at skabe uimodståelige højkvalitetsmøbler på en ansvarlig måde. Materialerne der anvendes er derfor bæredygtigt træ samt aluminium og genanvendeligt ”affald” fra verdenshavene. Mater skaber sine møbler og lamper i samarbejde med anerkendte etablerede designere samt med nye designtalenter. Udgangspunktet er at skabe klassisk tidløst design, som kan holde til hverdagens slitage. Det betyder også, at Maters designs er rolige, organiske og nedtonede i sine farver. Møbler fra Mater henvender sig både til private forbrugere og virksomheder.

High stool – organisk og klassisk stol skabt i samarbejde med Space Copenhagen

mater high stool
High Stool fra Mater er skabt af den aldeles anerkendte designduo Space Copenhagen. Stolen er symbol på den skandinaviske minimalisme, dog med et organisk og klassisk udtryk, som differentierer den fra andre barstole. Stolen fås i forskellige materialer, men fælles for alle er, at de er fremstillet af bæredygtige eller genanvendte midler. Stolen fra Mater fås i to forskellige højder, som er helholdsvis 69 cm og 74 cm. Førstnævnte anbefales, hvis du vil anvende stolen ved et køkkenbord, og sidstnævnte hvis du vil anvende den ved et barbord.

Accent Dining Table – gedigent klassisk håndværk

mater accent dining table
Accent Dining Table er ligesom ovenfor omtalte High Stool designet af Space Copenhagen for Mater. Her får du gedigent klassisk håndværk, som er fremstillet af solidt FSC-certificeret egetræ. Bordets kvalitetsmæssige udtryk er ikke at tage fejl af – og du får, hvad du ser i dette helt fantastiske design. Accent Dining Table fås i enten Ø 110 cm eller Ø 140 cm.

Mater – få fantastisk design, og vær med til at gøre klimaet bedre

mater
Det kan ikke siges for mange gange. Vores klima er truet i allerhøjeste grad, og hvis vi skal have løst denne problemstilling, kræver det bl.a., at alle støtter op om sagen. Mater gør sit for at tilbyde bæredygtige møbler og belysninger af så høj en kvalitet, at de ikke skal udskiftes inden for det næste lange stykke tid. Materialerne er miljøvenlige eller genanvendte, hvorfor ressourceforbruget er holdt nede på et absolut minimum. At være miljøvenlig betyder bestemt ikke, at der gås på kompromis med design, funktionalitet eller kvalitet – tværtimod. Mater får alting til at smelte sammen, så det går op i en højere enhed, og det vil du med garanti opleve, når du stifter bekendtskab med virksomhedens uimodståelige designs. Maters møbler og lamper kan både anvendes i private hjem og i virksomheder. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Tre gode grunde til at vælge design fra Mater