Audo
Audo – gør det hele mere enkelt
En bedre verden, der er lidt mindre kompliceret og lidt mere ”nice” at vågne op til – lyder det ikke dejligt? Det er visionen hos Audo at bidrage til at skabe sådan en verden. I samarbejde med nogle af verdens mest kreative mennesker skaber Audo moderne og tidløse møbler med et skandinavisk udtryk. Møblerne kombinerer det flotte design med funktionalitet og fremragende kvalitet, som kan holde til hverdagens slitage i et utal af år. Uanset om det er et bærende element i indretningen, eller du blot mangler det sidste touch for at fulende udtrykket i hjemmet eller virksomheden, så har Audo det produkt, du mangler. Sortimentet er bredt og indeholder alt fra sofaer og lænestole til lamper og sågar tekander og skohorn. Hos Audo finder du alt, hvad du har brug for.
Det er ikke blot filosofien og værditilbuddet, der er interessant ved Audo – det er også historien. Det er nemlig en historie om en familieejet virksomhed, hvor kærligheden til godt design opstod en smule tilfældigt. Egentlig hed Audo oprindeligt Danish Steel House, og fundamentet i virksomheden var at skabe robuste stålfade og skåle til isenkræmmere og restauranter. Det blev der lavet om på i 80’erne, hvor virksomheden overtog produktionen af Eva Trio, hvor designeren Ole Palsby var tilknyttet. Ole Palsby fik stor indflydelse på Danish Steel House, som begyndte at lave gevaldigt om i sin forretningsmodel. Frem for blot at designe funktionelle kvalitetsprodukter, fik designet en større betydning, og i 1989 blev Danish Steel House til Audo. I årenes løb har Audo samarbejdet med en masse anerkendte designere, som har været med til at skabe virksomhedens vej til succes, hvor gedigent design har været det bærende element.
Tailor sofa – i samarbejde med Rui Alves
Tailor sofa symboliserer helt tydeligt Audos designfilosofi, hvor skandinavisk minimalisme er en klar retningslinje. Sofaen er designet i samarbejde med anerkendte Rui Alves, som har bragt det kreative udseende ind i det ellers simple design. Komforten er ganske god, hvad man umiddelbart måske ikke forventer ved første øjekast. Bare vent – du bliver overrasket!
Harbour – en alsidig stol der kan anvendes over alt
Harbour fra Audo er en skøn forening mellem design og funktion. Stolen er oprindeligt designet til Menu Space, som var Audos kombinerede kontor, showroom og café. Der var derfor behov for at skabe en gennemgående rød tråd i indretningen, men udfordringen var, at der ikke fandtes en stol, der kunne dække alle områder på stedet. Stolen kan derfor anvendes både i hjemmet og i virksomheden, ligesom den kan anvendes i diverse forskellige rum. Du kan. f.eks. bruge den som en komfortabel og flot spisebordsstol, loungestol eller som konference/mødestol. Du kan vælge stolen i flere forskellige farver og materialer.
Audo – noget for enhver smag
Er du til det strømlinede skandinaviske kvalitetsdesign, som både udstråler simpel minimalisme og kreativitet, så er det produkter fra Audo, du skal have fat i. Virksomhedens brede sortiment giver dig uendeligt mange muligheder for at skabe netop det udtryk, som du har lyst til. Her er der noget for enhver smag.