RUM & RAMMER FOR MENNESKER

Med passion for møbler, indretning og design hjælper vi virksomheder, arkitekter
og private kunder med at skabe deres egne rum, rammer samt den bedste kontor- og erhvervsindretning. 

Vi tilbyder

Stolte møbeltraditioner og godt håndværk
Vi har, hos JENSENplus, beskæftiget os med dansk møbeldesign, egenproduktion og det gode håndværk siden starten af 1950’erne. Vores stolte møbeltraditioner gør, at vi hele tiden stræber efter at gøre os umage med at skabe holdbare, funktionelle og enkle møbler af gode råvarer.

Vores udgangspunkt hos JENSENplus er altid, i enhver møbelkollektion og produktion, at skabe kvalitetsmøbler med en stærk designprofil. Alle vores møbler er produceret i Danmark. JENSENplus møbler kendetegnes ved at have en lang levetid, hvilket vi mener er bæredygtigt. Med en lang levetid i hvert eneste møbel, vi producerer, får du et møbel, som kan gå i arv og stadigvæk stå pænt efter mange års brug. Vi bruger kun naturlige materialer i vores produktion som: træ, beton, stål og læder. Vi har et tæt samarbejde med dygtige danske arkitekter, som forener funktionalitet og godt enkelt design – derved skabes møbelmagien! Tilbage står unikke møbler, hvor alt det ”overflødige” er skåret væk. Derved kan vi skabe de perfekte rammer for både arbejdsmiljøet og det private hjem. Tag et kig på vores møbeldesign fra JENSENplus og bliv inspireret. 

Skarp kotor- og erhvervsindretning med fokus på gode arbejdsforhold

Kreativitet og begejstring er væsentlige drivkræfter for mennesker. Hos JENSENplus er det vores fornemmeste opgave at skabe rum og rammer for mennesker, som er spændende og innovative. Vi ønsker at skabe grobund for kreativitet og et godt arbejdsmiljø. Vi har en stor passion for møbler, kontorindretning og design. Det er vores fornemmeste opgave at hjælpe virksomheder, arkitekter og private kunder med at skabe egne rum og rammer, som medvirker til trivsel og visualisering af identitet. 

Danmarks bedste arkitektdatabase hos JENSENplus
Er du arkitekt? Vi kan, hos JENSENplus, hjælpe dig med at finde de bedste møbler til dine indretningsprojekter. Vores arkitektdatabase har uanede af muligheder, hvor du kan finde et bredt udvalg af de bedste producenter af designmøbler til kontraktmarkedet samt downloads af produktspecifikationer. Vi tilbyder skarpe løsninger, hvor du også har mulighed for at bruge os som logistikpartner. Det vil sige, at når du bestiller møbler hos os, kan du vælge, at vi skal levere og montere din ordre. Du er altid velkommen til at give os et kald, og lave en individuel aftale med os.

JENSENplus tilbyder samarbejde med nogle af Danmarks bedste arkitekter
Som en del af vores konceptløsning hos JENSENplus tilbyder vi at finde den helt rigtige arkitekt til dit næste indretningsprojekt. Vi har mange års erfaring med indretningsprojekter i samarbejde med dygtige danske arkitekter. Vælger du at tilkoble en indretningsarkitekt, får du den bedste forudsætning for at skabe en helhedsløsning, hvor alle rum tænkes ind i indretningen. Du vil opleve, at vi altid tager udgangspunkt i hver enkelt medarbejders arbejdsstation. At sikre god ergonomi og akustik er altafgærende for at øge arbejdsglæden og effektiviteten. Derudover tænker vi altid på den store sammenhæng mellem reception, kantine, mødelokaler og loungeområde. Det giver virksomheden en identitet og skaber grobund for livsglæde og trivsel hos medarbejderne og husets gæster.

Vores kontor- og erhvervsindretning bygger på JENSENplus modellen

Det er både en kreativ og praktisk proces at skabe rum og rammer for mennesker. Kreativ fordi vi gennem dialog og sparring med dig, og den tilknyttede arkitekt, kan afdække behov, muligheder og ønsker. Praktisk fordi vi oversætter resultatet af denne kreative proces til håndfaste og brugbare løsninger. For at sikre maksimalt udbytte af disse to delprocesser, og især for at integrere dem, har vi skabt JENSENplus modellen, som bygger på mange års erfaring med indretning og design.

Modellen hjælper os med at bevare kreativiteten og idérigdommen, samtidig med at vi skaber rum og rammer, der fungerer i hverdagen. Ligeledes sikrer den, at vi leverer den aftalte løsning til rette tid og inden for budgettet.

Hos JENSENplus tilbyder vi alt fra et gunstigt bud på standardarbejdspladser til skabelsen af skræddersyede receptionsskranter og loungemiljøer. Vi står for idé, produktion og montering. Alle vores indretningsløsninger er sammensat af et tredelt møbelsortiment, som sikrer fleksibilitet, konkurrencedygtige priser og uanede muligheder.

1. JENSENplus designmøbler fra serierne BLACKBOX, K2 og Danish Edition

2. Kendte designmøbler fra Skandinavien og Europa

3. Skræddersyede løsninger som produceres i vores eget snedker

Vi har delt vores indretningsløsning op i fire faser, for at gøre de mere overskueligt for dig, så du ved, hvad du kan forvente af JENSENplus i et kommende samarbejde om indretning af dine rum og rammer.

/ Rådgivning

/ Indretning

/ Iværksættelse

/ Levering 

Rådgivning

Rådgivningsfasen er en afdækning af mål, budget, ønsker og kundens arbejdsprocesser, hvilket altsammen sker i dialog og sparring med kunden.

Denne dialog munder ud i et JENSENplus Indretningsbrief, som bl.a. indeholder en workshop for medarbejdere, kunder etc., overvejelser om arbejdsklima, miljø og genbrug samt 3D modeller af de nye møbler og inventarløsninger.

Indretning

Indretningsløsningen er designfasen, som tager udgangspunkt i JENSENplus Indretningsbrief.

JENSENplus Indretningsløsningen omfatter eksempelvis møbler, inventar, fællesrum, valg af deltaljer og skævheder, prøveopstillinger samt budget og tidsplan.

Alt dette præsenteres for kunden på et dialogmøde, inden det endelige indretningsforslag udarbejdes. På basis heraf laves det endelig tilbud/budget.

Iværksættelse

Iværksættelse er den næste fase, som påbegyndes, så snart JENSENplus Indretningsløsning og budget er godkendt. Der udarbejdes JENSENplus Internt brief, som er rygraden gennem hele forløbet, og som omfatter bl.a. mål, krav, tidsplan og budget.

Det er ligeledes denne fase, hvori en ordrebekræftelse laves, vores egenproduktion tegnes i 3D, der afgives bestillinger til eventuelle samarbejdspartner og produktionen i vores eget snedkeri igangsættes.

Levering

Levering, montering og efterservice er den sidste fase i JENSENplus modellen. Her bringes møblerne ud til kunden sammen med en indretningsmappe, der indeholder projektets dokumenter, brochurer for valgte møbler, tæppe/farveprøver og genbestillingsmulighed.

Der afholdes desuden et overdragelsesmøde og et opfølgningsmøde efter seks måneder. Herudover foretages der en styring af hele leveranceforløbet inklusiv kontrol af underleverandører.